Hvis der er nogen, der ved, hvordan man brygger rigtig god kaffe, så er det vores barista Julia. Julia har stor erfaring i kaffeverdenen og uddanner i dag vores kunder på hoteller, caféer og restauranter til at blive baristaer.
For at få den bedste kaffe er det vigtigt, at du passer godt på dit bryggeudstyr. Hold det rent og afkalk med jævne mellemrum.
Hvis du har mulighed for det, så tjek altid temperaturen på vandet du brygger med. Kaffe skal brygges ved høj temperatur for at frigive alle smags- og aromastoffer. Den ideelle vantemperatur ligger på 92 til 96 grader.
Mange af os er vanemennesker og drikker som regel den samme gode kaffe. Men af og til kan det være sjovt at turde prøve noget nyt. Hvis du normalt køber mellemristet kaffe, så prøv mørkristet. Hvis du normalt køber formalet kaffe, så prøv at købe hele kaffebønner og mal dem selv. Invester i en kværn og vi kan garantere, at du får de fantastiske aromaer frem og hele køkkenet vil dufte dejligt, når du maler dine kaffebønner!
Brug hvide kaffefiltre for at undgå eftersmag. Et godt tip er også at fugte kaffefilteret inden brygning for at fjerne uønsket papirsmag.
Det er utrolig vigtigt at dosere kaffen rigtigt. Det anbefales at bruge 6-8g kaffe pr. 1,5 dl vand. Ønsker du en stærkere kaffe, skal du vælge en mørkere ristningsgrad i stedet for en højere dosering.
For at aromaerne bevares bedst muligt, bør kaffen opbevares mørkt og køligt i vellukket original emballage, gerne i tætsluttende kaffedåse.